Grandi Bella Donna

Jeg havde længe været på udkig efter endnu en skindjakke – tilstår at jeg har en svaghed for skindjakker, men jeg kunne ikke finde en der passede. Eller det vil sige jeg fandt en masse der passede over skuldrene men ikke tale om om disse kunne spændes oppe ved brystpartiet.

Da familien var i Italien i sommers, ser jeg en dag, en lækker skinjakke til 750 dkr. i et butiksvindue. Resolut skubber jeg døren op, og ind i butikken med mor her. En kvindelig ekspedienten går mig i møde og hilser smilende: “Buon pomeriggio, Signora!”. Inden jeg når at svare, går døren op og alle ”mine” tre piger kommer ind. Efterfulgt af min- selv om jeg står med ryggen til fornemmer jeg det – en svedende og meget lidende kæreste. Kvinden kommer med et udbrud, der mest af alt minder om et lille suk, og et overlegent “Yhh”. Det bliver fulgt op med noget, jeg kun når at høre ordene “Ikke købe” af. “Så’n en lille snob” når jeg lige at tænke, inden jeg henvender mig til ham, jeg formoder er ejeren, nemlig en ultra feminin bøsse på 198 -200 cm.

Jeg disker op med min favoritsætning dernede: “Mi scusi Signore si parla inglese”…”Yes” kommer der, på meget affekteret engelsk. Det gør han heldigvis – “Nu kører det!” tænker mor her.

Jeg spørger ham om, den skinjakke i vinduet fåes i min størrelse.”Åh fru, jeg husker ikke lige hvad det er for en jakke jeg har i vinduet. Undskyld mig et øjeblik!” Han svanser – der er skam ingen kritisk af bøsser, men det gjorde han – intet ord dækker bedre det han gjorde. Vi andre er ikke så graciøse, så vi nærmest tramper efter ham.Vi når ned til vinduet, og jeg gentager “Er den der i min størrelse!”, alt imens jeg peger på den ønskede jakke. Den her megahøje bøsse kigger ned over mig. Han står med hænderne foran sit bryst med et nydelig knæk i håndleddene – og siger: “Nooo” imens han spidser læberne. Så lyser han op i et kæmpe smil, tjatter med begge hænder på min yngste datters brystkassen, alt imens han, med den yndigste falset stemme hviner: “It would fit youuuuuuu”.

Jeg havde ikke i sinde at give mig uden kamp. Pokkers osse jeg er komme alt for tæt på ham, så jeg må bøje nakken faretruende bagover. Trods den noget akavet stilling, opmønstre jeg en vis værdighed, nå ja det bilder jeg mig da ind, og siger så roligt, som jeg overhoved kan: “I am a grandma’ . I’m supposed to be big!”. Manden skraldgriner …….Han har humor. Sjovt, det har jeg så ikke, når det gælder min figur….

Jeg spørger, om han ikke har noget, der kan passe mig. Igen får jeg elevatorblikket: “Of course Madam”. Jeg når at se, at han får et tic henover næsen…..”But not much” tilføjer han. Han hænderne, finder sit leje og sit naturlige knæk udfra kroppen, og con passi aggraziati svanser han over til væggen, hvor han finder en oldemors bluse frem. Rynker på næse og udbryder hovedrystende: “Noooo”. Han nupper en anden, som er endnu mere oldermorsagtig – holder den lidt ud i strakt arm. Han ser lidt tvivlende på den og videre på mig. Er det mig, eller blusen som ikke finder nåde for hans blik? Jeg kigger endnu engang på blusen, og fremstammer lettere indigneret: “I am a grandmother, but do I have to look like one?”. Han giver mig igen et elevatorblik, men denne gang stopper det midvejs han har set nok. Han svanser over til den modsatte væg, hvor han hiver en gul-lige-op-og-ned-cardigan frem: “This one is ok” siger han og slår ud med hånden og kommer med et grynt, der tydeligt viser, at det mener han ikke. Jeg træder et skrid bagud, imens jeg på bedste drama- eller er det nærmere dragqueen-maner peger med to fingre ned over min krop og siger: “I believe that I quietly should take this body and tiptoe out of here.”. Han tjatter skraldgrinende til mig. Han ønsker os en god dag. Jeg drejer om på hælende, og glæder mig over at jeg har de jeans på, som får min røv til at se hammergodt ud iflg. kæresten, Jeg shaker the booty og knejser med nakken, indtil jeg kommer i tanke om, at manden jo er bøsse! Meget bedre går det i bæltebutikken, hvor ekspedienten siger at bæltet er alt, alt for langt. Nå ja det første var, men ikke det andet jeg faldt for. Jeg spørger, om manden har to, for så kan jeg jo bare sætte dem sammen. Det har han desværre ikke!

Tænk sig jeg har altid set mig selv som sådan en stor frodig italiensk mama, men hvor pokker er disse frodige italienske kvinder? Alle de kvinder vi møder er sådan nogle små petite franske modeller på afveje.

Vi slutter shoppingturen med en kæmpe vaffel, med fem kugler af den pragtfulde italienske is.

Powered By DT Author Box

Written by Hattedamen

Midaldrende dame med hang til hatte, behagelig henslængt i det vindomsuste Midtjylland, hvor Medovathe og mamelukker er et must.

Barn af 68-generationen.

Vaccineret med en grammofonstift og med kronisk skrivediarré.

Skriv et svar