“Du hænger på mig!”

Min mand og jeg bruger åbenbart betegnelsen “Skat” i hver sætning vi siger – ikke at vi var bevidste om dette før det blev påpeget, at vi “skatter” meget. Vi var dog bevidste om at vi bruger sætningen: “Jeg elsker dig!” meget ofte i løbet af en dag.

Da jeg forsøgte at falde i søvn i går aftes, lyder min mands stemme pludselig i mørket: “Du hænger på mig. Vi er gift, og du er min kone!” fremfor det sædvanlige: “Sov godt, jeg elsker dig!”.

Jeg blev noget forbavset over hans ordvalg og lå lidt uden at sige noget. Hans ord vakte undren, men de prikkede også til min sans af “fri vilje” og følelsen af at have et “frit valg”.

Jeg kunne ikke nære mig, selv om jeg kunne høre på hans vejrtrækning, at han var ved at falde hen, så jeg spurgte: “Hvorfor hænger jeg på dig?”. Det kom nøgternt, men kærligt fra ham: “Fordi du elsker mig!” Nå ja så var jeg jo sat skakmat, for det har han jo ret i.

Nu kunne jeg pludselig ikke sove, for hans ordvalg og hans retorik blev ved med at rumstere i mit hoved.

“Du hænger på mig!” – umiddelbart lyder ordene jo ikke speciel romantiske, men alligevel var der noget ved dem, der lige i dette øjeblik bragte mig større glæde end ordene “Jeg elsker dig”. For i den sætning lå der jo foruden en stor kærlighedserklæring, også et løfte om at vi ikke kun har sagt ja til kærligheden og hinanden. Vi har også sagt ja til at blive sammen, selv når vi uvilkårligt møder de svære udfordringer alle parforhold byder på fra tid til anden.

Det gik op for mig, at nok definerer ordene “jeg elsker dig” den kærlighed vi har til hinanden, men at “limen” i vores ægteskab meget rammende defineres af en herlig erkendelse af, at – “vi hænger på hinanden” uanset hvad vi kommer til stå overfor i vores fælles liv. 

Måske er det netop trygheden i erkendelsen af at “vi hænger på hinanden”, der gør at kærligheden har så nemt ved at trives mellem os og gør at ordene “Jeg elsker dig!” føles så rigtige at udtale!

Powered By DT Author Box

Written by Hattedamen

Midaldrende dame med hang til hatte, behagelig henslængt i det vindomsuste Midtjylland, hvor Medovathe og mamelukker er et must.

Barn af 68-generationen.

Vaccineret med en grammofonstift og med kronisk skrivediarré.

Skriv et svar